HJERNEN STYRER SKRIFTEN

Dominerende kvinders håndskrift er stor. Intelligente mennesker grifler hurtigt, sammenhængende og originalt. Neuropsykolog Louise Brückner Wiwe har samlet, hvad videnskaben har at sige om grafologi eller skrifttydning. Selv leder hun efter tegn på hjerneskade og psykose i skriftprøver fra neuropsykiatriske patienter.

 Af Mette Bender

Intelligens og modenhed viser sig i skriften. Det samme gør stress, ligesom grafologen med ret stor sikkerhed kan sige, om den skrivende i sin psyke er udadvendt eller indadvendt.

– Videnskabelige undersøgelser viser, at disse træk er synlige for en computer eller for den kyndige grafolog, der ved, hvad hun eller han skal kigge efter.

Det fortæller neuropsykolog Louise Brückner Wiwe, som inddrager prøver på håndskrift, når hun undersøger for hjerneskade og alvorlige sindslidelser. Dels i sin private praksis dels på Neuropsykiatrisk Enhed på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Hjerneskade kan vise sig tidligt som stødende og abrupte træk i håndskriften, mens den psykotiskes skrift kan tendere det vilde og usammenhængende.

Men tilbage til de mere almindelige træk, som håndskriften afslører for det trænede øje:

– Intelligens viser sig i skriften som fart, sammenhæng og omhu, ligesom en original måde at forme bogstaver på tyder på høj IQ, siger Louise Brückner Wiwe.

Kvinder skribler generelt mere pertentligt end mænd. Og stress gør håndskriften forkrampet og uregelmæssig, hvilket måske ikke overrasker nogen, men det er altså ligefrem videnskabeligt bevist.

Følelsesmæssige forstyrrelser afslører sig i skriften som en tendens til, at skriften glider mindre jævnt.

Grafologer kan desuden med stor sandsynlighed vurdere, om en skrivende har mange introverte eller ekstroverte træk. Altså om den, der ejer skriften, er overvejende indadvendt eller udadvendt af natur.

Også dominerende personlighedstræk er synlige i skriften. Især hos kvinder viser tendens til at ville styre omgivelserne sig som stor skrift, der fylder godt på papiret.

 

Blødere skrift efter terapi
Et andet forsøg har vist, at alkoholikere, der gennemgår et forløb med psykoterapi, bagefter skriver blødere og mere harmonisk.

– Og her er det vigtigt at vide, at alkoholikerne var ædru, da de lavede begge skriftprøve. Forskerne konkluderede, at ændringen i disse misbrugeres skrift kan være udtryk for, at de har udviklet sig psykologisk gennem terapien. Og det er jo interessant.

Til gengæld er der ingen beviser for, at grafologer er bedre end andre til at forudsige, hvordan en person vil fungere i en given stilling. Psykologiske tests er ved rekruttering af medarbejdere den grafologiske analyse klart overlegne.

Det ser desuden ud til, at grafologisk computeranalyse af skriften ofte er mere præcis end den, en grafolog kan lave ved hjælp af sit syn, viser et forsøg.

– Computeren registrerer mikroskopiske ændringer i tryk og hastighed og kan derfor se mønstre, der ikke er synlige for øjet – end ikke gennem lup. Det er også vist, at en computer kan afsløre depressive træk og tendens til ensomhed og angst i skriftprøver.

Louise Brückner Wiwe refererer her til en test, hvor et computerprogram ud fra skriften korrekt forudså, hvem ud af 114 studerende, der ved senere vurdering viste sig i personligheden at huse depressive, ensomme og angste træk.

Personlighedsspaltning
USA bruger retspsykiatere sommetider grafologisk computer-analyse til at vurdere, om en person lider af MPD – Multiple Personality Disorder eller personlighedsspaltning.

– Det kan være aktuelt, hvis den anklagede for en forbrydelse hævder, at have flere personligheder, der ikke ved, hvad hinanden gør. Så kan en computer vurdere, om håndskrifterne ligner hinanden nok til at være skrevet af samme hånd og hjerne. Og om de samtidig er forskellige nok til at være skrevet af to næsten forskellige personligheder, siger Louise Brückner Wiwe, som før hun kom til Risskov var ansat til at mentalundersøge kriminelle i retspsykiatrien.

Hjerne er for hende et nøgleord i denne sammenhæng. Eller rettere hjerneskrift.

– Håndskrift er hjerneskrift, siger hun.

Louise Brückner Wiwe bruger selv en form for skrift-analyse, når hun undersøger patienter for alvorlige psykiatriske lidelser eller eventuel hjerneskade.

– Jeg ser blandt andet på, om personen fuldender sætningerne. Om skriften er flydende, om den følger linien eller kaster sig ud over kanten, om den er stødende og abrupt eller hænger godt sammen. En hjerneskade kan vise sig i skriften, næsten uden at vi kan påvise den i andre tests.

Skrift og følelser
Forklaringen er, at skriftcenteret sidder i et lille velafgrænset område forrest i hjernens pandelap. Området er kun cirka én gange to centimeter.

– Det opdagede man under operation af patienter med epilepsi. Kirurgen er nødt til at bortskære det område, der sætter de epileptiske anfald i gang, men ønsker naturligvis ikke at fjerne vitale områder som for eksempel talecenteret. Derfor opererer man uden bedøvelse. Når man påvirker det lille skriftcenter, mens personen skriver, går skriften fuldstændigt i stykker på papiret. Den bliver abrupt, ujævn, gnidret eller langsom.

Talecenteret dækker et langt større område af hjernen, og talen er derfor ikke så sårbar som skriften for skader i hjernen.

Louise Brückner Wiwe fortæller videre, at når hyperaktive børn (ADHD- eller DAMP-børn) får medicin mod deres uro, ændrer deres ellers hoppende skrift sig. De skriver nu mere flydende. Forklaringen er, at den forreste del af hjernen foruden skriftcenteret rummer forbindelseslinier til de områder, der styrer, hvad man kan kalde forvaltningen af følelserne.

– Følelserne hører til dybt nede i hjernen bl.a. i det område, der hedder det limbiske system. Men de måder, vi kontrollerer og reagerer på følelserne, er placeret fortil i pandelappen, hvor også skriftcenteret ligger.

Derfor viser hjerneskader i pandelappen sig i skriften. Og derfor kan sider af personligheden afspejle sig i skriften. De dele, der styrer følelser og håndskrift ligger simpelthen tæt på hinanden i den underlige indretning, vi kalder hjernen.

Louise Brückner Wiwe mener dog, det er for enstrenget at mene, at alt kan ses i en skrift.

– Skriften er kun en lille prik i forståelsen af det mest komplekse i mennesket – personligheden.