Utrygt tv:
DEN 11. TIME MIKSER DRØM OG VIRKELIGHED

Pinlige pauser limer underlige indslag sammen i Den 11. time. Afdankede kendisser og sære opfindere besøger tv-værterne Mikael Bertelsen og Mads Brüggers i et bizart univers, hvor løgnehistorier kan være sande.

Af Mette Bender
 En tv-vært, der stammer og går i stå. Gæster, som ingen har hørt om før. Og en kulisse af papmaché, der ligner TV-aktuelt i sin kedeligste form.

Velkommen til Den 11. time med Mikael Bertelsen og Mads Brügger, som DR2 sender live og uden publikum. De to sætter en ære i at plaske ugenert rundt i situationer, som andre tv-folk gør alt for at undgå.

Programmet kører tre aftener om ugen så sent, at de fleste for længst har stillet vækkeur. Her, mens du gør klar til at forlade dagen og begive dig ind i nattens drømme, forsøger den 11. time at fortælle dig noget, som du ikke ved, at du gerne vil vide.

Den 11. times mål er at fortælle historier, der falder ved siden af. Det kan være historien om manden, der brugte alle sine penge og al sin tid på at bygge en kæmpe metalfugl, der ikke kunne flyve, men gjorde ham lykkelig. Eller den unge digter, der læser et digt til sin psykisk syge bror i studiet.

– I vores program behøver man ikke være bange for at sige noget, der falder til jorden. Den pinlige tavshed er der hele tiden, siger Mads Brügger, som ligger underligt tilbagelænet med armene over brystet i en sofa uden for det studie, som Den 11. time deler med ungdomsprogrammet Boogie.

Han snakker ikke meget, smiler heller ikke ofte, men han virker koncentreret og skyder målrettet en heftig punchline ind, når han mener, den mangler.

Snakker gør til gengæld Mikael Bertelsen. Han svarer på spørgsmål, der ikke er stillet, og fortæller engageret en masse, hvoraf det meste er sandt. Resten er svært at vurdere.

Højt oppe og uden sikkerhedsnet
– Vi har nok et særligt forhold til pauser, for vores program har en anden puls end alle andre programmer, jeg kender. Vi bruger ikke manuskripter, men går i studiet med fire eller fem stikord som eneste holdepunkter, forklarer Bertelsen.

De fleste tv-værter læser op, mens teksten kører på den teleprompter, som de kigger ind i. Maskinen bestemmer indhold og hastighed i ordstrømmen, der glider glat og uden uønskede pauser og  skønhedsfejl.

– Derfor virker studieværter perfekte og kontrollerede, men det er faktisk snyd. Vi har fjernet sikkerhedsnettet, fortsætter han.

Væk er også det publikum, som fortæller seerne, når noget er sjovt, vigtigt eller kedeligt.

Ingen ler eller klapper, der er kun en vært og hans gæst og så alle de pauser, der opstår mellem deres ord. Som i enhver normal samtale, ændrer stemning og humør sig med de mennesker, der er til stede, forklarer Bertelsen.

Væk er også den forudsigelige historie. Den om ham, der lige har lavet en film og nu fortæller, hvor enormt tæt han og skuespillerne kom på hinanden. Eller alle de smagsdommere, der bliver kaldt ind for at mene noget om, hvad andre gør, men som aldrig sætter noget af sig selv på spil.

Måske er de andre de mærkelige
– Vi vil væk fra den slags tv, hvor du ved fra første sekund, hvad det er, du har tændt for. Du ved det, fordi du ubevidst aflæser farver, tekstblokke, lyssætning og deltagernes ansigtsudtryk. Et brudstykke af en replik fortæller dig, om du ser på nyheder, sjov eller kultur. På samme måde som du med det samme ved, om du er dumpet ned i en god eller dårlig film, siger Mikael Bertelsen.

Han forstår sådan set godt alle de mennesker, der siger, at Den 11. time er et meget mærkeligt program. For programmet ligner ingen almindelige tv-koncepter.

– Men måske er det de andres programmer, der er mærkelige? Det er da mystisk eller ligefrem uhyggeligt, at alle værterne kan tale på samme måde. Vi har bare vænnet os til det. Når der så sidder en interviewer og famler, tænker vi, hvad fanden, har han tabt det på gulvet? Nu falder det der program da fra hinanden. Og det gør det måske også.

Mads Brügger rejser sig fra sin sofa og fortæller om en klipper i DR-Byen, der kender en nervøs pige i Aalborg. Hun lider af fobier for alt muligt, og det, som hun er allermest bange for, er Den 11. time.

– Hun får det rigtig dårligt, når hun hører kendingsmelodien eller ser et glimt af mit eller Mikaels ansigt, siger Mads Brügger og ser svært tilfreds ud, selv om det ville have været endnu bedre, hvis den ængstelige pige ville komme ind i studiet og fortælle om sin skræk.

Papkasse-tv med kikset sendetid
De to tilrettelægger programmerne, så der sker noget nyt hver aften. Men da de kun planlægger så meget, som de kan nå, går det sommetider grueligt galt.

– Vores program er lige så afvekslende som resten af livet. Vi kan desværre ikke være lige dybe og intense hele tiden. Da jeg kom hjem, efter at jeg havde interviewet kunstneren Olafur Eliasson, slog jeg min hånd så hårdt ned i et bord, at jeg forstuvede den. Jeg var sur, fordi jeg havde lavet noget lort. Næste dag sagde jeg det til Mads. Han svarede, at så laver vi det da bare om.

At gentage et interview er normalt forbudt inden for tv-journalistik, så derfor måtte Den 11. time straks prøve det. Mikael Bertelsen ringede igen til kunstneren.

– Jeg sagde til ham, at hvis han ville komme igen, lovede jeg at høre efter denne gang. Han synes heller ikke, han havde fået sagt noget særlig godt, og ville også gerne prøve igen, så vi gentog mødet.

Det sker også, at værterne møder forfærdeligt uforberedte op, og alligevel får lavet noget, de selv synes er godt.

– Men det er ikke sådan, at det er recepten. Vores tv bliver ikke bedre, jo mindre vi forbereder os, beklager Mads Brügger.

Han mener, at programmet er skidt for hans helbred, for der går flere timer, før han kan sove efter at have været på.

– Vi arbejder jo, når de andre forlængst er gået hjem. Sommetider ser vi måske lige hælene af Kurt Strand fra Deadline, og så er vi helt alene herude, indtil gæsterne dukker op, siger Mikael Bertelsen, der påstår, at programmet kun er et lille skridt fra papkasse-tv.

Med et minimalt budget og en kikset sendetid.

Tv for de søvnløse
– Det giver os frihed til at tage chancer. Ingen opdager, når vi falder igennem, siger Mikael Bertelsen, og fortæller om dengang Mads Brügger på et plejehjem på den sydsjællandske hede fandt sciencefiction-forfatteren Jannick Storm, der havde oversat romanforlægget til filmen Bladerunner til dansk.

– Manden havde siden fået en hjerneblødning. Han sad i kørestol og havde en graverende talefejl. Han var indbegrebet af det, vi i denne verden kalder en højrisikogæst, som intet fornuftigt tv-program vover at trække i studiet. Da vi hjalp ham op på podiet, tænkte jeg: Nu dør han for os. Men det gjorde han ikke, fortæller Mads Brügger.

Mikael Bertelsen så episoden hjemmefra og var tæt på at slukke. Nerverne kunne ikke klare det.

– Men så spurgte Mads, om Jannick Storm mente, vi kunne have uopdagede androider gående rundt i blandt os andre her i landet. Lige som de har det i Bladerunner. Jannick Storm pegede på muligheden for, at Anders Fogh og Brian Mikkelsen kunne være androider, og så fik jeg det godt igen.

Den 11. time ser sig selv som det modsatte af morgen-tv.

– Morgen-tv er sådan noget, der vækker folk stille og roligt og fortæller dem, at verden står endnu og virker rar og ordentlig. De skal bare gå langsomt i gang, så skal det nok lykkes. Vi derimod har mange søvnløse seere. Og så har vi nogen, som er rigtigt trætte. Dem skræmmer vi, så de heller ikke kan sove, mener Mikael Bertelsen.

Mads Brügger ser programmet som et forstadie til drømmen.

– Når det virkelig svinger, er det mere end fjernsyn og har samme foruroligende kvalitet som drømmen. Næste dag må man godt tænke: Så jeg virkelig det i tv, eller var det noget, jeg drømte?

Tv du skal lære at elske
Og hvorfor hedder programmet så den 11. time? Forklaringerne er mange. Den mest indlysende er tidspunktet. Dernæst kommer den med ”at gøre noget i 11. time” forstået som at gøre noget i sidste øjeblik.

Den bedste forklaring stammer fra Matthæusevangeliet:

– Det er noget med nogle, der bliver og arbejder en ekstra time, selv om de andre er gået hjem. De arbejder altså i den 11. time. De vil så også gerne have ekstra løn, men det får de ikke. Moralen er, at godt arbejde bærer lønnen i sig selv, forklarer Mads Brügger.

Han tilføjer, at han mener, at den engelske talemåde an acquired taste beskriver programmet. Udtrykket forklarer den smag, man kan få for noget, som man i første omgang synes var ulækkert eller bittert. Som østers eller oliven, kaffe eller whisky. Noget, man skal lære at elske.

– Jeg synes, at du virker meget selvfed lige nu, Det er da ellers mig, der plejer at få skyld for det?, skyder Mikael Bertelsen ind.

Men Mads Brügger holder fast.

– Det talte ord får lov at fylde i vores program, fordi der ikke er alt muligt andet, der fylder. Vi har kun ord, stemninger og følelser. Det skal man vænne sig til. Vi er i det tredje rum, hvor ingen er helt sikker på, om det er alvor eller sjov.

– Det er rigtigt. Vi svæver frit i tom atmosfære. Derfor kan vi ikke undgå indimellem at lande i en ordentlig maveplasker, siger Mikael Bertelsen.

Eksperimentalfjernsyn

• Den 11. time sendes live på DR2 klokken 23.00 til 23.30 mandage, tirsdag og onsdage
• Første udsendelse kom den 5. februar 2007
• Programmet kører på tredje sæson og har mellem 40.000 og – på de allerbedste aftener – 100.000 seere
• Tidligere afsnit af 11. time kan ses på DR’s hjemmeside www.dr.dk, hvorfra de også kan podcastes
• Hver udsendelse indeholder et interview med en kulturpersonlighed, en afsløring eller en ny vinkel på en aktuel historie
• Mads Brügger og Mikael Bertelsen tilrettelægger udsendelserne og deler jobbet som studievært
• En blanding af kulturjournalistik og eksperimentalfjernsyn kalder de to programplanlæggere indholdet af Den 11. time, som de sidste år fik Journalisthøjskolens Pris for
• Digter og programbutler Morten Søkilde vikarierer under ferier og afhenter programmets gæster i en limousine. På turen til studiet briefer en video gæsterne om det forløb, der venter dem
• Kendingsmelodien er skrevet af komponisten Goodiepal

Nogle tidligere gæster i Den 11. time:

• Pornostjernen Jesse Jane
• Filminstruktøren og terapeuten David Lynch
• Den tyske avantgardeduo Rechenzentrum
• Digteren Christel Wiinblad
• Aron Fleming Falk, der underviser frøer
• Den afrikanske storbonde Wolle Kirk
• Den engelske tegner David Shrigley
• Den tidligere Sovjet-generalsekretær Mikhail Gorbatjov
• Den amerikanske sexolog Betty Dodson
• Instruktøren Nicolas Winding Refn
• Dyreadfærdsekspert Anette Røpke og hunden Carlos
• Den dansk-irakiske digter Duna Ghali
• Den engelske teolog og filosof Philip Blond
• Forhenværende PET-chef Troels Ørting
• Den Vietnamesiske breakdancegruppe Big Toe Crew

Mikael Simson Bertelsen

• Idémand, planlægger og vært for talkshowet Den 11. time på DR2
• Tidligere studievært og tilrettelægger for De uaktuelle nyheder og DR2’s talkshow. Alle på DR2. Desuden Bertelsen på P1
• Som programredaktør i DR2’s chefredaktion har Mikael Bertelsen blandt andet stået bag Jul på Vesterbro, Drengene fra Angora, Omar skal giftes, Normalerweize og Wulffmorgenthaler
• Han er selvlært journalist og startede i DR’s Børne- og Ungdomsradio som 24-årig

• Mikael Bertelsen har modtaget en række priser, blandt andet Kryger-prisen i 2002, Dan Türell-prisen i 2003 og Årets Bjørn i 2004
• Han er 40 år og opvokset på Østerbro i København og i Blovstrød
• Mikael Bertelsen er gift med Malou Aamund, som sidder i Folketinget for Venstre
• Sammen har de tre døtre og bor i Charlottenlund

Mads Brügger Cortzen

• Idémand, planlægger og vært for talkshowet Den 11. time på DR2
• Siden 1996 journalist og tv-tilrettelægger ved Danmarks Radio
• Her har han blandt andet stået for satiriske dokumentarserier som Danes for Bush i 2004 og Det røde kapel i 2006
• Som idémand stod han bag Tal med Gud og sidste års julekalender YallahrupFærgeby
• Mads Brügger skrev i 2003 sammen med Nikolaj Thomassen Ingen kender dagen om det mislykkede avisprojekt Dagen, som de begge kortvarigt var ansat ved. Bogen modtog Berlingske Journalisters Pris
• Samme makkerpar skrev i 2004 Abemanden – Mordet på rockeren Karate-Claus om likvideringen af Claus Bork Larsen
• I 2007 udgav de Grænselandet om Tøndersagen
• Mads Brügger har flere gange brugt utraditionelle journalistiske metoder som at infiltrere miljøer under falske forudsætninger
• Han er 35 år, søn af journalister og opvokset i Rungsted
• Har kæreste, søn og ny baby på vej
• Bor i lejlighed på Amager, hvor familien også har kolonihavehus