Lektørudtalelse Mad til glade tarme

Bogen giver en vejledning i at komme igang med præbiotisk mad med en kur på 4 dage, hvor man får en tårnhøj dosis præbiotiske bakterier og dermed styr på tarmbalancen.

Vi får en gennemgang af 20 råvarer med meget højt og højt indhold af præbiotika efterfulgt af 42 grønne opskrifter på præbiotisk kost med angivelse af, hvor meget der er i den enkelte opskrift. Søren Lange er ernæringsrådgiver og kok, og Mette Bender er videnskabsjournalist.

Tarmen er in i disse år, og præbiotika, der findes naturligt i råvarer som jordskokker og asparges, booster tarmfloraen. Her er en enkel gennemgang af de præbiotiske bakteriers betydning med fine, indbydende opskrifter, lige til at følge.