Et forskningsprojekt støttet af Gigtforeningen er på jagt efter kimen til slidgigt. Foreløbige resultater peger på, at gigten måske starter et andet sted, end vi har troet.

TEKST: Mette Bender. FOTO: Jesper Balleby

Rigtigt mange danskere er plaget af slidgigt, som også kaldes artrose. Men hvad sker der egentlig i leddet, når det bliver ramt af artrose? Vi ved forbløffende lidt om de mekanismer, der ligger bag den meget stærkt udbredte folkesygdom.

Hidtil har meget forskning været rettet mod den nedbrydning af brusk, der foregår i leddet ved artrose. Men en ny undersøgelse af den danske ph.d.-studerende Louise Brøndt Hartlev tyder på, at fokus måske i højere grad bør rettes mod forandringer i området mellem knogle og brusk:

– Vi arbejder med den teori, at forandringerne starter i den zone mellem knogle og brusk, som består af forkalket brusk. Knoglen ’æder’ sig så at sige ind på den forkalkede brusk og fortsætter derfra med at ’æde’ af selve brusken, fortæller Louise Brøndt Hartlev fra Reumatologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

Hvis denne teori holder, ændrer billedet af årsagerne til slidgigt sig.

– Vi har hidtil set forandringerne i brusken som det primære, men de er muligvis kun et resultat af de forandringer, der sker i knogle og forkalket brusk, forklarer den 38-årige forsker, der først til foråret offentliggør de endelige resultater.

Nærstudier af lårbenshoveder
Louise Brøndt Hartlev har brugt en helt ny form for måling. Hun har i mikroskop nærstuderet 15 hoveder af lårbensknogler fra artrose-patienter, der har fået sat kunstige hofter ind.

– De bortopererede dele bliver normalt destrueret. Dem har vi så fået lov at bruge af Den Nationale Videnskabsetiske Komité. Vi ser i et særligt lysmikroskop på, hvordan mængden af væv er fordelt mellem henholdsvis knogle, brusk og forkalket brusk. Derefter sammenligner vi målingerne med tilsvarende målinger foretaget på 15 lårbenshoveder fra mennesker uden artrose, siger Louise Brøndt Hartlev, der har fået de ’raske’ lårbenshoveder fra Retsmedicinsk Institut.

Hun forventer at finde væsentligt mere knogle og forkalket brusk i de lårbensknogleender, der har tilhørt mennesker med slidgigt. Dette vil bekræfte teorien om, at slidgigt stammer fra knogle snarere end brusk.

– Vi har troet, at artrose opstod ved, at brusken blev slidt, hvilket førte til, at knogleenderne sled mod hinanden. Men i brusk findes hverken nerver eller kar, hvorimod knoglevæv er rigt på begge dele. Det giver derfor mening at formode, at knoglevævet er den del, der forandrer sig og forårsager sygdommen, siger Louise Brøndt Hartlev.

Denne mulige nye forklaring kan måske med tiden føre til nye former for medicin, som kan bremse eller forhale udviklingen af slidgigt.

– Endnu er intet dog klart eller sikkert. Vores største håb er nu og her at bidrage med en lille flig af ny viden.

Gigtforeningen har støttet Louise Brøndt Hartlevs forskning med godt 1.6 millioner kroner.