LANGVARIG STRESS FEDER

Mange tager på i vægt, når de lever med stress i længere tid. Slap af, drop diæter og krævende motionsprogrammer, råder to eksperter. Hvis presset letter, vender kroppen stille og roligt tilbage til normal funktion og vægt.

 Af Mette Bender
Stress og overvægt går hånd i hånd. Det oplever mange, som er under for stort pres gennem for lang tid. De føler trang til sukker og fede sager, spiser ujævnt og ofte alt for meget. Eller også oplever de at tage på af ingenting.

Vægten stiger, når stressen raser gennem en længere periode, fordi kroppen har forstået, at den kriseagtige situation nok varer ved. Resultatet er, at kroppen hamstrer mad, så godt den kan, og placerer det som reserver i form af fedtdepoter. Den beder særligt om fedt og sukker, fordi det beroliger en overophedet og nervøs hjerne og er let at gemme.

Per Brændgaard Mikkelsen er cand.scient. i human ernæring. Han holder kurser i overspisning i forbindelse med stress og fraråder for stort fokus på madvaner, når stressen brænder i kroppen. Også selv om det stigende udsving på badevægten i sig selv stresser.

”I første omgang er det vigtigste altid at lette sig selv for noget af det pres, man er udsat for. Det gælder om at sætte tid af til at slappe af og dermed trække kroppen ud af det katastrofeberedskab, der styrer den,” forklarer han.

For trangen til usund mad og kroppens tendens til at lagre fedt er sådan set vældigt konstruktiv.

”Kroppen og hjernen reagerer på stress ved at forsøge at sikre, at energiressourcerne ikke hører op. Det drejer sig om overlevelse.”

To faser i stress
De første uger eller måneder reagerer kroppen dog anderledes. Den gør sig klar til kamp, og det betyder, at appetitten falder og vågenheden stiger. Kræfterne er mange, og det er let at dyrke motion, mens stresshormonerne noradrenalin og adrenalin ruller i kroppen.

”Vi taber os derfor ofte den første tid med stress, for kroppen forbrænder fedtdepoter, så vi kan klare den akut truende situation,” forklarer Per Brændgaard Mikkelsen, der har skrevet bogen Små skridt til vægttab – der holder i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning.

Efter nogle måneder med stress tuner kroppen fra kampberedskab over på overlevelse på længere sigt. Nu begynder især stresshormonet cortisol at præge stofskiftet, og det får os til at spise og holde os i ro.

Men det er ikke kun kroppens trang til at hamstre energi, der får os til at tage på. Det er også sådan at den usunde mad beroliger os, uddyber ernæringseksperten. Mad med højt indhold af sukker og fedt dæmper nemlig niveauet af cortisol og har virkninger i hjernen, der gør os mere afslappede. Derfor går madlysten i retning af usund mad, når der er tryk på hverdagen. Nogle overspiser ligefrem får at opnå den beroligende effekt.

Mad virker antidepressivt
Per Brændgaard Mikkelsen beskriver det som en form for selvmedicinering.

”Kroppen opsøger sukker, men undgår protein. Resultatet er en stigning af serotonin i hjernen, og det giver større ro og velbefindende. Samme effekt som vi opnår, hvis vi spiser antidepressiv medicin.”

Det at spise stimulerer desuden i sig selv den del af nervesystemet, som handler om fordøjelse, regeneration og afslapning, forklarer han videre.

”Det er derfor, vi ofte føler os rolige og veltilpasse efter et måltid. Spiser vi alt for meget, bliver vi ligefrem døsige. Mad virker fysisk afstressende, og derfor får stress os til at søge den ro, som et måltid fører med sig,” siger han.

Særligt mad med stort indhold af sukker og fedt virker. Derfor rimer stress på chips, chokolade, pizza og fede kager. Og når man er havnet derude, hvor stress styrer stofskifte og spisevaner, er det ikke maden, man skal sætte ind overfor. Det er stressen.

”I stresssituationen føler vi os prisgivet en række krav fra arbejdet, fra familien eller lige så ofte fra os selv. Det er vores forhold til disse krav, vi må ændre på, så de ikke længere føles som noget, der ikke kan diskuteres,” siger ernæringseksperten, som altså kraftigt fraråder madplaner og diæter.

Det eneste, Per Brændgaard Mikkelsen foreslår de stressede, er at sørge for at få C-vitamin, som adrenalin nedbryder i store mængder.

”Men det kan klares med et glas juice om dagen.”

Kroppen hamstrer energi
Birgitte Hultberg er psykolog og forfatter til bogen Aldrig mere stress. Bogen beskriver, hvordan man som stressramt skaber nye sunde vaner for sig selv. Hun har mange mennesker i stressbehandling og ser en klar tendens til overvægt hos dem, der er ramt af kronisk stress.

”Når overvægten er til stede, har du allerede meget længe overskredet din krops grænser igen og igen. Du har måske tabt dig i starten og er nu begyndt at tage på. Du er langt inde i en vanvittigt usund proces, som kan ende med at tage livet af dig,” siger hun og forklarer, at stress som regel udløses af noget, der sker nu og her.

Særligt kriser som fyring, skilsmisse eller alvorlig sygdom i familien spiller ind, men for en hel del mennesker er også dårlige mønstre indlært i barndommen en del af årsagen til stress. Det gælder de voksne, der som børn var præget af utryghed for eksempel på grund af druk i familien.

Bekymrede børn vokser stressede op og fører disse mønstre videre med sig gennem livet. For de fleste er langvarig stress en kombination af indlærte mønstre og forskellige typer psykisk og mental belastning, forklarer psykologen, der ofte ser et uregelmæssigt forhold til mad i forbindelse med stress.

”Nogle arbejder ti timer på ikke andet end cola eller kaffe og går så hjem og tømmer køleskabet for alt det usunde. Dette ujævne mønster er meget karakteristisk. Kroppen forstår, at tilførslen er upålidelig og hamstrer for at have nok til det overforbrug af energi, som står på,” siger Birgitte Hultberg.

Hun sammenligner overvægt i forbindelse med stress med den reaktion, man kan se hos træer, der er ved at gå ud.

Stress dræner kroppen
”Træet er vissent og uden kraft. Alligevel skyder det helt vildt som ved en kraftanstrengelse, når foråret kommer. Stress over lang tid opbruger dine reserver, du visner faktisk. Alligevel kæmper kroppen for at vende situationen fra underskud til overskud. Den nedsætter forbrændingen og går i gang med at ophobe nødreserver. Nogle oplever derfor, at de nærmest tager på af en tomat.”

Birgitte Hultberg anbefaler, at man erkender, at man under langvarig stress dræner sin krop for energi, man simpelthen ikke har.

”Derfor er der kun en ting at gøre. Sæt dig ned og slap af. Så vil du efter en tid langsomt begynde at tabe dig, efterhånden som systemet oplever, at truslen aftager. Madvaner, motion og vægt skal du ikke fokusere på. Beslut i stedet, at du aldrig mere vil bruge energi, som du ikke har,” anbefaler psykologen.

Hun fraråder alle at mistro sig selv for upassende dovenskab, når de føler sig trætte.

”Træthed er udtryk for behov for hvile, kroppen lyver ikke. Men mange af os er drevne i at fortsætte langt forbi dette signal for udmattelse, som kroppen giver os. Særligt kvinder er gode til at udsætte behov for hvile. De sætter lige vasketøj over, næsten inden de er kommet ind ad døren efter arbejde og kunne lære noget af alle de mænd, som i stedet lægger sig en halv time med avisen,” mener hun.

I starten er det rædselsfuldt at slappe af, advarer Birgitte Hultberg.

”Når man er træt og kronisk stresset er det lettere at fare omkring end at slappe af. Ro virker skræmmende, men skal til. Løbeture tre gange om ugen, fordi man har hørt, at motion virker mod stress, er til gengæld en rigtig skidt idé. Selv om motionen måske frisker dig op i første omgang, er du endnu mere træt dagen efter. Gå i stedet ture og sov en masse. Mere kan din krop ikke klare.”

Akut stress slanker
Stresshormonerne adrenalin og noradrenalin øger energiomsætningen. Derfor taber vi os i første del af en stressperiode.

1. Appetitten falder, og fordøjelsen bliver dårligere.
2. Kroppen frisætter fedt fra depoterne.
3. På grund af stresshormonerne har kroppen megen energi til fysisk aktivitet. Motion virker derfor afslappende og bidrager til vægttabet.

Kronisk stress feder
Når stress står på i lang tid, tager hormonet cortisol over. Dets opgave er sikre varig tilførsel energi.

1. Cortisol øger din sult og særligt din trang til søde sager.
2. Kroppen suger energireserver til sig, og dine fedtdepoter vokser, især omkring taljen.
3. Du får mindre lyst til bevægelse.

Farvel til kronisk stress
I første omgang:

1. Reducer så vidt muligt alle krav til dig selv
2. Drop madplaner og motionsplaner
3. Fordøm ikke dig selv
4. Sæt eller læg dig ofte og slap af
5. Gå ture

På længere sigt:

1. Brug aldrig flere kræfter, end du har
2. Respekter din træthed
3. Spis sundt
4. Spis langsomt og nydende
5. Vær fysisk aktiv

Læs mere:

• Per Brændgaard Mikkelsen: Små skridt til vægttab – der holder. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning 2009.  Kan købes på www.sundhedsoplysning.dk for 18,75 kr. plus udgifter til forsendelse.
• Birgitte Hultberg: Aldrig mere stress. Borgen 2008. Pris 149 kr.