BØRN LÆRER GENNEM FØLELSER

Små børn lærer bedst af dem, de føler noget for. Og de udvikler indlevelsesevne, når de engageret efterligner storesøsters greb om gaflen, forældrenes kærtegn eller lærerens elegante skråskrift.

Af Mette Bender
Vi lærer bedst, når vi har følelserne med. Det gælder små børn, der lærer at gå, at tale eller at forstå andre mennesker. Det gælder også, når barnet senere lærer at forme bogstaver eller at tale engelsk.

At have følelser for andre mennesker er faktisk en forudsætning for at udvikle sig. Interesse for andre ansporer os til at lære praktiske og sociale færdigheder. Uden det engagement ville vi som de fleste dyr være styret af primitive reflekser og behov.

– Det har mange pædagoger erfaret i praksis, men nu støtter videnskaben direkte synspunktet, siger hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen.

Den revolutionerende opdagelse af de hjerneceller, som hjerneforskerne kalder spejlneuroner, skete i Italien i starten af 80’erne, fortæller hun.

Spejlneuronerne hører til i flere områder af hjernen og sætter mennesker og aber i stand til netop at spejle hinandens bevægelser og udtryk. Altså at imitere andre og samtidig at forsøge at forstå deres motiver.

Opdagelsen af disse særlige hjerneceller satte en bølge af videnskabelige forsøg i gang over store dele af verden, og forskningen står stadig på. Undersøgelserne mangler endnu at afklare mange af spejlneuronernes opgaver i den menneskelige udvikling.

Børn studerer voksne
– Men det står klart, at en stor del af vores læring går gennem trangen til at efterligne og forstå andre. Det gælder deres bevægelser og mimik, men også deres følelser, bekymringer, ønsker og tanker, siger Ann Elisabeth Knudsen.

Børn studerer de voksne omkring dem. De ser på, hvordan mor tænder for vandhanen og forsøger at sætte sig ind i, hvorfor hun hælder vand i gryden. De ser hende løfte lillebror op, og lægger mærke til, at han holder op at græde, når mor tager ham ind til sig.

Børn registrerer også, at far ser anderledes ud i ansigtet, når han har travlt. Og at han ser glad ud, når de selv rækker armene op mod ham.

På den måde får barnet forståelse for den voksne verden og – med tiden – de voksnes færdigheder og følelsesregister. Og ud af barnets mange studier og forsøg på at forstå og imitere, vokser også den evne, vi kalder empati eller indlevelse.

– Børn lærer bedst, hvis de har deres følelser med og altså er interesseret i den, de skal lære af. Det er gennem deres forsøg på at forstå og efterligne den voksne, som betyder noget for dem, at de lærer og samtidig udvikler empati, siger Anne Elisabeth Knudsen.

Hun pointerer, at børn ikke lærer for deres egen skyld. De gør det for at nærme sig den voksne, som de er knyttet til og gerne vil gøre tilfreds. Det kan være en pædagog, en lærer eller en forælder. Men det kan også være moster Helle eller naboen.

Barnet forsøger at forstå, hvorfor den voksne sætter sig ned midt i rengøringen. Eller hvorfor stemmen forandrer sig, når mælkeglasset ryger på gulvet.

Og i hjernen foregår aflæsningen af den andens handlinger og bevæggrunde i spejlneuronerne. De ligger i bestemte områder af hjernen og står for avancerede former for analyse og imitation af alle de handlinger og udtryk, vi registrerer hos andre.

Mennesker er flokdyr
Sagt på en anden måde lærer vi ikke kun ved at prøve os frem. Vi lærer også ved at se andre børste tænder, smøre madder eller styre fjernbetjeningen. Eller gennem at se dem vise omsorg eller sætte personlige grænser for, hvad de vil finde sig i.

Og følelserne skal altså med i processen, for at barnet har den interesse, som tilskynder det til at forsøge at forstå.

Evnen til at sætte sig ind i andres følelser og tanker er derfor en grundsten i læring. Børn sætter sig ind i den voksnes tanker og følelser for at lære så meget som muligt. De ønsker i princippet at være som det voksne forbillede.

Ann Elisabeth Knudsen kalder mennesket et flokdyr og peger på, at børn har godt af at blive sat på opgaver som at rydde op eller dække bord derhjemme.

– Børn udvikler social intelligens ved at imitere voksnes følelse af ansvar for flokken. Samtidig glæder det børn at mærke, at de andre har brug for dem.

Hjerneforskeren er tidligere pædagog og har erfaring fra børnepsykiatrien.

– Her hører man ofte ulykkelige børn fortælle, at de ikke oplever, at de gør en forskel. De er ikke nødvendige for familien, og det frustrerer dem og får dem til at lukke af. Tilknytningen mangler, og barnet kan ikke se nogen grund til at tage ansvar og udvikle sine evner.

Derfor skal vi efter Ann Elisabeth Knudsens mening ikke holde os tilbage fra at sætte krav til børn. Vi skal lade dem vide, at det betyder en hel masse for alle andre, hvad de gør eller ikke gør.

Den interesse fra den voksne tilskynder barnet til at lære, til at tage ansvar til og til at udvikle sig.

Børn lærer for at glæde voksne
Anne Elisabeth Knudsen forklarer, at spejlneuronerne samarbejder med det område i hjernen, hvor følelserne hører til.

– Vi skal forstå, at børn ikke lærer for deres egen skyld. De er ikke små maskiner, vi kan proppe viden i, sådan virker det bare ikke. Følelserne skal knyttes på forstanden, så virker hjernen bedre, siger Ann Elisabeth Knudsen, som er forfatter til flere bøger om drenges og pigers udvikling af hjernen.

Hun peger på, at vi kan have svært ved at huske årstallet for den russiske revolution. Men vi husker det bedre, hvis en elsket lærer sagde det direkte til os, mens hun så os ind i øjnene.

– Spejlneuronerne knytter følelser, tanker og handlinger sammen. Derfor er følelser og forhold mellem mennesker afgørende, hvis vi vil udvikle børn. For børn ønsker at udvikle sig for at møde os, hvor vi er, siger Ann Elisabeth Knudsen.

 

Sulten forsker fandt spejlneuronerne

Italienske forskere arbejdede i 80’erne og 90’erne med at finde ud af hvilke nerveceller i hjernen, som afsender elektriske impulser, når aber fx rakte ud efter en banan og skrællede den.

Ved et tilfælde opdagede de, at cellerne også fyrede impulser af sted, når aben iagttog en sulten forsker gøre præcis det samme. Aben levede sig altså ind i forskeren.

Det blev til opdagelsen af “spejlneuronerne” og begyndelsen på forskningen i deres betydning – også hos mennesker.

Kort om Ann Elisabeth Knudsen

• Har arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning gennem 10 år
• Forfatter til Pæne piger og dumme drenge. Hvorfor er der ingen børn, der opfører sig, som de har hjerner til? Fra forlaget Schønberg 2002.
• Snart udkommer Seje drenge og superseje piger? Hjerne og hjerte hos de 10-18 årige på forlaget Schønberg.
• Ann Elisabeth Knudsen er cand.mag. i dansk og psykologi og har tidligere undervist gymnasieelever.

Læs mere om empati og spejlneuroner

Hvorfor jeg føler det du føler fortæller forståeligt om, hvordan spejlneuronerne sætter os i stand til at fornemme andres følelser.

Bogen er skrevet af den tyske psykiater og professor i medicin Joachim Bauer og udkom på dansk på Borgens Forlag i 2006.